Nordjylland vs. Silicon Vally af Morten Holst Henriksen

san-francisco

Kunne Nordjylland kandidere til at blive det Danske Silicon Valley?

De fleste digitale iværksættere har utvivlsomt på et tidspunkt i deres liv drømt om den forjættede land Silicon Valley, San Francisco, hvor iværksættere drages af vingesuset fra pioner-virksomheder som Uber, Ebay, Google, Apple og Tesla og måske tiltrække sig opmærksomhed blandt områdets mange angel investors til deres eget iværksætter-eventyr.

Verden over har flere byer og områder i tidens løb forsøgt at kopierer Silicon Valley i håbet at skabe en lignende succes, med dertilhørende vækstrater, jobskabelse m.v. og med varieret succes.
Men som de fleste byer verden over har, måtte sande, er det at skabe et miljø, en kultur og et samfund der har fokus på iværksætteri ikke nødvendigvis lige til at kopierer. For hvad gør San Francisco bay area til noget unikt er menneskerne der bor der – og dertilhørende holdninger og tilgang til det at drive virksomhed. Eksempelvis er området gennemsyret af pay forward, hvor de fleste vil hjælpe din virksomhed, i håbet om at de senere fik dig som kunde.

Nordjylland vinder på størrelse og sammenhold

Danmark er godt med når det gælder de rammer og forhold der stilles for at starte egen virksomhed – på trods af der forsat er forfærdelig langt fra tech startup metropoler så som München, Paris, London, Toronto, New York og Silicon Valley.
Især i det Nordjyske bakkes der fra en lang række private og offentlige institutioner op om dem der gerne vil starte selv, og dermed er vi måske ikke så langt fra mentaliteten fra den amerikanske vestkyst. Muligheder fra offentlige betalte kontorpladser, kommunale vækststøtteprogrammer og et overflødigshorn af rådgivning og hjælp. Ingen er blevet rig af en kontorplads, gratis rådgivning eller kommunal støtte, men er absolut et fantastisk afsæt for folk med en ide der skal føres ud i livet.
Så er du iværksætter i Nordjylland – husk at gøre brug af det, det er muligheder der ikke findes mange steder i verden – eller ikke Silicon Valley!

Men hvor Nordjylland især kan, og skal, brillere er regionens størrelse hvor virksomheder ofte er af en sådan størrelse at der sjældent er langt til virksomhedernes beslutningstage – hvilket ofte er en fordel for dig som nystartet, du skal blot huske at udnytte det! For en kort og direkte vej til beslutningstagerne kan ofte have afgørende betydning for de virksomheder du skal samarbejde med.
Men det er ikke kun den korte vej til beslutningstagerne i Nordjylland du som iværksætter skal udnytte – du skal også udnytte at det nordjyske erhvervsmæssige sammenhold er stærkt – et sammenhold der er uundværligt og kan blive guld værd! Det nordjyske erhvervsliv er kendetegnet ved at være velfunderet, med mange små virksomheder og er ekstremt forbundet. Det er utvivlsomt en stor styrke når du som selvstændig skal sælge og udvikle dine produkter – så gør en dyd ud af at involverer dig med de allerede eksisterende nordjyske virksomheder – de kan ofte hjælpe dig langt, også længere end du umildbart ture håbe på.

…så vi er måske ikke så langt fra ånden i Silicon Valley som vi skulle tro.

Morten Holst Henriksen, iværksætter og ejer af inkassofirmaet Debito

morten-holst-henriksen

Morten uddannet økonom, cand.merc.aud, fra Aalborg Universitet, er iværksætter og i dag medstifter og direktør i inkassofirmaet, Debito – En online inkasso virksomhed der online hjælper små- og mellemstore danske virksomheder med deres inkasso.

Morten er herudover også tilknyttet som underviser på Aalborg Universitet og hos Region Nordjyllands innovations konkurrence, Nordjyske Nyskabere.

 

Share this post